DM i springning bliver forhåbentligt med tilskuere

18-05-2021 19:46

Annika Knudsen Lorentsen

Når dørene til august slås op til DM i springning hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted, håber arrangørerne, at det bliver med tilskuere, når mesterskaberne skal afgøres

Copyright Ridehesten.com
Arrangørerne håber at kunne samle publikum, som det har været muligt i årene før corona. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kan man lide at se ridebanespringning på højt niveau, er der god grund til at sætte kryds i kalenderen fra den 5. til den 8. august. Her skal der nemlig kåres danske mestre, og man har derfor forhåbentligt mulighed for at se eliten af de danske springryttere, der mødes i kampen om medaljerne.

Det sker hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted nær Kolding. Det er 11. år i træk, at netop Tågerup lægger bane til mesterskaberne.

– Vi håber på et almindeligt stævne, hvor rytterne kan blive bakket op af tilskuere, siger Christian Schou, der sammen med sin bror Andreas driver Absolute Horses på Tågerup.

Copyright Ridehesten.com
Christian (tv.) og Andreas Schou. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

– Vi vil bestræbe os på at give, ikke bare rytterne, men også tilskuerne en god oplevelse. Det er på høje tid med lidt opmuntring efter den lange periode med nedlukninger. Der er mange, der længes efter at opleve stævner igen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Christian er dog også klar over, at der stadig er risiko for, at der kan ske ændringer i retningslinjerne.

– Vi må håbe, at restriktionerne tillader det til den tid. Skal vi igen – som i fjor - holde stævne uden tilskuere, så må vi gøre det. Men vi håber da, at vi får lov til at byde folk indenfor. Vi har holdt lidt igen med planlægning af aktiviteter, der ikke direkte har med stævnet at gøre, da vi har set, hvor hurtigt retningslinjerne kan ændres.

Nationalt stævne
– Det var planen, at vi skulle have haft et internationalt stævne sammen med DM, som vi har haft det før, men vi har valgt at aflyse det og udelukkende koncentrere os om at få afviklet mesterskaberne, siger han.

Corona-pandemien og det samtidige udbrud af den smitsomme Herpes-virus blandt heste har betydet aflysning af mange stævner både herhjemme og i udlandet, ligesom stævneterminer for bl.a. Nations Cup er blevet flyttet.

– Det har givet usikkerhed i planlægningen af mesterskabsstævnerne – men nu ligger datoen fast, understreger Christian Schou.

Copyright Ridehesten.com
Sidste års medaljetagere ved DM for senior. (Fv.) Andreas Schou, Lars Nørgaard Pedersen og Adam Sparlund Olesen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner