Marie Helene Rigård Rohleder
På Store Hestedag i Roskilde er der lange veje med stande og boder, så alle de købelystne heste- og hundefolk kan få luftet dankortet.
En af de store produktnyheder præsenterede SOLAMAGIC, som for første gang i Danmark viste deres splinternye HORSE+ varmesystem til hest og rytter. Nu er det slut med store dyre solarier, som fylder en hel boks i stalden. For lamperne fra SOLAMAGIC er små, effektive og leverer varmen øjeblikkeligt.
– Vores varmesystemer giver infrarød varme. De er meget mindre, nemmere at installere, og så har de ligeså stor effekt som et normalt solarie til hesten, siger Henning Faxholm, som er Key Account Manager hos SOLAMAGIC.
Varmesystemerne hjælper både på hesten blodcirkulation, muskelelasticitet og restitution og med 10.000 brændetimer er der nok at tage af. Desuden gavner varmelamperne også rytteren, når man står og strigler sin hest under lampen.
Produkterne kommer fra Tyskland og oprindeligt lavede SOLAMAGIC terrassevarmere. Deres nye solarie til hest beskriver Henning Faxholm som en opgraderet terrassevarmer. Produkterne er nemlig blevet testet og godkendt i Europa til at klare støv, vand og snav, som en typisk hestestald jo er fuld af.
Det er første gang, at SOLAMAGIC præsenterer produktet i Danmark, og Store Hestedag har været en positiv oplevelse fortæller Henning Faxholm.
– Vi har oplevet stor interesse for produktet til Store Hestedag. Det har været en rigtig god weekend, afslutter Henning Faxholm.
I Danmark forhandles SOLAMAGIC hos Danish Agro. Se mere her.