Merete Haahr
Vekselgræsning eller samgræsning, betyder at have forskellige typer dyr, i modsætning til kun at have heste til at afgræsse et område. Fortalere for denne metode forklarer at i naturen ser man ofte mange forskellige arter af dyr der afgræsser det samme område, og samgræsning ligger tættere på en naturlig måde at udnytte arealet på. Samtidig vil det øge markens udbytte, hvilket er en fordel for dyrene og for miljøet i en lang række henseender.
Samgræsning resulterer i en mere jævn græsning af folden, idet det reducerer etableringen af områder med ukrudt og områder med tæt nedbidt græs. Forskellige dyrearter komplementerer hinandens græsnings adfærd og de har forskellige fødepræferencer. Heste er steppedyr, som græsser selektivt ved at udvælge planter bid for bid. De græsser tæt af planter de kan lide, men går langt uden om andre, og de spiser gerne bark, grene og blade. Kvæg derimod er drøvtyggere og de foretrækker græsser, samt et bredt udvalg af planter. De bruger tungen til at bide græsset af, og æder derfor ikke lige så tæt som andre dyr. Derfor spiser de gerne områder på folden som hestene plejer at ignorere.
Vigtigst af alt, så reducerer samgræsning ormebelastningen på det græssede område, fordi forskellige arter af dyr gerne æder græsset rundt om andre dyrs gødnings områder, men ikke omkring deres egne.
Det forebygger af spredningen af orm, fordi de fleste parasitter er værts specifikke, det vil sige, at de kun kan fuldføre deres levecyklus i en bestemt dyreart. Hvis parasitten bliver spist af en andet dyr, vil den dø i fordøjelsessystemet og ikke kunne reproducere. Langt de fleste æg sidder på planter, og ved at kombinere dyrearter, der spiser forskellige planter, mindskes spredningen af orm. Heste deler ikke parasitter med drøvtyggere, og ved samgræsning bliver parasitmængden derfor fortyndet.
Studiet er foretagen af den franske hesteforsker Louise Forteau, og hendes kollegaer, og det sammenligner opstaldning og ormekontrol på 44 stutterier i to forskellige regioner, de mere produktive græsarealer i Normadiet, hvor de specialiserer sig i avl af sportsheste, og i de mindre produktive områder Massif Central, hvor der hovedsageligt avles fritidsheste. På de 44 gårde, 21 havde kun heste, hvor 23 gårde også avlede kvæg samtidigt med heste.
Ved at bruge mark undersøgelser, samt interview med de forskellige avlere, prøvede forskerne at undersøge avlernes viden omkring fordelene ved krydsgræsning heste og køer, for at fastslå hvorvidt de gårde der benyttede sig af krydsgræsning, brugte en anderledes ormekontrol, og for at afprøve om udskilningen af orm var lavere hos heste der græssede sammen med køer.
Resultatet viste at alle avlere brugte et systematisk kalendersystem og kun 8 ud af 23 gårde var opmærksomme på at krydsgræsning kunne være en del af deres ormestrategi.
Avlerne var også meget afhængige af de gængse ormemidler, Ivermectin og Moxidectin, selvom resistens overfor disse produkter er et velkendt problem.
Gødningsprøverne målt i heste fra det mindre produktive område Massif Central viste at antallet af æg var signifikant reduceret når hestene græssede med køer. Forskerne rapporterede at ud af alle de heste der kun var behandlet med ormemidler, så havde ungheste der græssede sammen med køer 50% færre æg i deres gødning end de heste der kun græssede med andre heste.
Dette studie er det første videnskabelige bevis på fordelene ved samgræsning af heste og køer som en alternativ metode til at kontrollere orm i en besætning, men det viser også at viden omkring de store fordele ved samgræsning ikke er særlig udbredt hos Franske hesteavlere.
Studiet er publiceret fra Cambridge University Press og du kan læse mere om det her: Horses grazing with cattle have reduced strongyle egg-count
