Maja Golles
Alle børn og forældre kan lørdag den 2. april møde foreningen, Nyt Hestelivs, mange søde ponyer. Som noget helt nyt vil nyt Hesteliv gerne invitere børn, der har lyst til at lære noget om hesten. Her vil de gerne introducere børnene til hestens verden, så børnene kan forstå hestenes signaler og sprog. Dette vil give børnene en større tryghed og sikkerhed i omgangen med hesten. Der vil være mulighed for at lære, hvordan man passer en pony, og vores hestetræner, Mia Lykke Nielsen, vil undervise i horsemanship for børn med øvelser og vejledning. Hun vil vise, hvordan man strigler ponyerne, og samtidig fortælle om ponyernes adfærd og om de signaler, ponyerne udviser, som er vigtige at tage hensyn til både for ponyerne og for børnenes sikkerhed. Det bliver både lærerigt og sjovt! Program: 13.00 – 14.00 Undervisning i ponyens adfærd og instinkter 14.00 – 15.00 Praktiske øvelser for børnene sammen med Mia Lykke Nielsen 15.00 – 16.00 Undervisning og hygge med at strigle pony’erne Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, når alle de dejlige ponyer byder velkommen hos nyt Hesteliv! Arrangementet er gratis og afholdes hos Foreningen nyt Hesteliv, Spedsbjergvej 81, 5491 Blommenslyst. Tilmelding senest fredag 1. april på info@nyt-hesteliv.dk eller tlf. 2635 5865.