Thomas Bach Jensen
Igen i år har den hollandske KWPN-hingst Jazz sikret sig en overlegen føring blandt fædrene til verdens bedste dressurheste. Jazz's forspring i forhold til den næstplacerede hingst er yderst i øjnefaldende. Det førende afkom efter Jazz er Adelinde Cornelissens Parzival. Selv om Blue Hors Don Schufro har været ude af konkurrence i det forgangne år, er det lykkes faderen Donnerhall at fastholde sin andenplads fra sidste år. Donnerhall efterfølges skarpt af de to hingste Florestan I og Rohdiamant, der begge har rykket stærkt op ad ranglisten siden sidste år. Fjerdepladsens Rohdiamant har sin far Rubinstein på sjettepladsen og den femte placerede Weltmeyer har sin søn Welt Hit II på en andenplads. Den eneste hingst i Top Ti, der ikke er hollandsk eller tysk, er den svenske hingst Master, der indtager en niende plads. På tiendepladsen er trakehnerhingsten Gribaldi, der med stormfart rykker op ad ranglisten. 1 Jazz 12972 2 Donnerhall 8086 3 Florestan I 7876 4 Rohdiamant 7757 5 Weltmeyer 7260 6 Rubinstein I 6503 7 Welt Hit II 5694 8 Ferro 5578 9 Master 5518 10 Gribaldi 5207 Dansk Varmblodshingstene Solos Carex og May Sherif placerer sig som hhv. nr. 11 og 23 på hitlisten. May Sherif er den eneste danskavlede hingst, der tidligere har figureret i Top Ti og det ser nu ud til, at Solos Carex bliver den næste danskavlede avlshingst (Solos Carex er dog kastreret) til at klare sig hele vejen til at slå sig fast som en af verdens mest betydningsfulde avlshingste i produktionen af dressurheste. Næstplacerede Dansk Varmblodshingste er Lucky Light som nr. 31, Lobster som nr. 75, Midt-West Ibi-Light som nr. 88 og Rambo som nr. 90. Hingstene Come Back II, Castro og Michellino, der alle er kåret i Dansk Varmblod, har alle placeret sig i Top 20 som hhv. 15, 18 og 20.