Ny produktchef hos Brogaarden

17-09-2021 14:54

Annika Knudsen Lorentsen

Hos Brogaarden er de glade for at kunne informere om, at cand. agro. Christina Kryder Andersen, er tiltrådt en nyoprettet stilling som produktchef hos Brogaarden

Copyright Ridehesten.com
Christina. Foto: Brogaarden
Nyheden fortsætter efter annoncen

Brogaarden meddeler, at Christina Kryder Andersen er tiltrådt en nyoprettet stilling som produktchef hos firmaet. Christina kommer fra en stilling som produktchef hos St. Hippolyt, så rigtig mange kender hende derfor allerede.

Christina er uddannet Agronom med speciale i ernæring af heste, og har arbejdet med foder og fodring af heste siden 2008.

– Hun er som produktchef for hest, ansvarlig for optimering af eksisterende produkter, samt udvikling af nye produkter. Noget vi længe har ønsket, at blive endnu bedre til i Brogaarden, fortæller Louise Woss Sigerslev, som er marketingchef hos Brogaarden.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Christina er en faglig stærk ressource med grundigt kendskab til den videnskabelige udvikling, i forhold til ernæring af heste, og hun har samtidigt stor erfaring fra markedet, som giver forståelse for det behov og den efterspørgsel markedet bringer.

Christina skal udover produktudvikling, bidrage med sin erfaring og viden i forskellige sammenhænge både i forhold til uddannelsesinstitutioner og faglig sparring for salgspersonale. 

– Vi er overbeviste om, at vi med ansættelsen af Christina, har oprustet vores marketing/rådgivningsafdelingen og sikrer Brogaardens position og udvikling fremover. Vi er allerede meget glade for at have Christina om bord, understreger Louise Woss Sigerslev.

Copyright Ridehesten.com
Louise Woss Sigerslev fra Brogaarden sammen med Martin Vang Kristiansen fra Ifor Williams. Brogaarden og Ifor Williams har indgået et nyt samarbejde. Foto: Ridehesten.com/Marie Rohleder
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen