Brogaarden ApS køber Køge Korn

15-09-2023 10:38

Trine Askjær-Jørgensen

Ved indgangen af næste måned overtager Brogaarden ApS Køge Korn, heriblandt virksomhedens tre butikker. Kasper Bille, direktør for Brogaarden, og tidligere ejer af Køge Korn, Lars Trap, fortæller her, hvad det betyder for dem hver især

Copyright Ridehesten.com
Fra venstre: Ejer og direktør i Køge Korn, Lars Trap, og adm. direktør Kasper Bille i Brogaarden ApS. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 1. oktober 2023 overtager Brogaarden ApS alle aktiviteter i Køge Korn, inklusive butikkerne i Køge, Næstved og Kalundborg. Med overtagelsen vil Brogaarden fremover drive seks butikker på Sjælland, som foruden de tre nye, tæller butikker i Hørsholm, Lynge og Slagelse.

– Vi har ikke som sådan haft en strategi om at skulle åbne flere butikker end dem, vi har haft i mange år i
Nordsjælland, men vi har været åbne for at overtage eksisterende veldrevne butikker, vi i forvejen har samhandel med
, siger Brogaardens direktør Kasper Bille og fortsætter: – Vi fik en henvendelse fra
Lars Trap, som siden 2017 har drevet Køge Korn. Lars ville gerne have mere tid til familien, og
placeringen af hans butikker passer godt ind i vores geografi, efter vi sidste år overtog Dyrenes Eldorado i
Slagelse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Brogaarden ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med både kunder, leverandører og personale. De tre nye Brogaarden-butikker vil fortsat tilbyde kunderne Køge Korns velkendte sortiment, som i løbet af de kommende måneder vil blive suppleret med flere af Brogaardens kendte produkter til heste fra f.eks. Dodson & Horrell, Hartog, Kentucky Equine Research, Animalife samt hunde- og kattefoder produkterne fra Pro-Nutrition.

– De kommende måneder forestår nu et større arbejde med at skabe en fælles identitet på tværs af de seks butikker med det mål at skabe en mere helstøbt oplevelse for kunderne af den kvalitet og kompetence, Brogaarden gennem mange år har opbygget. Det arbejde glæder vi os til i samarbejde med Lars’ dygtige personale, siger Kasper Bille.

Lars Trap, som nu overdrager sin forretning til Brogaarden, ser frem til at deltage aktivt under det nye ejerskab: – Det er rigtig hårdt at drive butikker alene, så efter seks år med syv ugentlige arbejdsdage, ser jeg frem til at kunne bruge mere tid med familien og vores heste, men også til fortsat at have min dagligdag i butikkerne og være med i den udvikling, vi nu står overfor med nyt ejerskab. Det har været helt afgørende i mine overvejelser, at en ny ejer skulle have den nødvendige erfaring til at drive og udvikle butikkerne i den rigtige retning og ånd, og det er jeg sikker på, at Brogaarden er de rigtige til at gøre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner