Nina Marie Villadsen
En ny lov om randzoner træder i kraft senere i år, hvilket betyder ca. 50.000 hektar ny natur, og det giver en enestående mulighed for at sikre ryttere bedre og mere sikre muligheder for at færdes i naturen. Randzoner skal give bedre muligheder for at ride ud Da de ridendes organisationer ikke var på listen over hørte over forslaget til loven om randzoner, har Dansk Ride Forbund i samarbejde med Dansk Islandshesteforening udarbejdet et høringssvar til lovforslaget. De nye randzoner er op til 10 meter i bredden og bliver lagt langs vandløb og søer, hvor der hverken må dyrkes, gødes eller sprøjtes. I høringssvaret gøres der opmærksom på rytternes nuværende meget ringe muligheder for at færdes i naturen. Det er stort set kun de ryttere, der bor tæt på statsejede arealer/skove, der har gode muligheder for at ride ud. Derfor ønsker både Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening, at ryttere får adgang til randzonerne, hvilket også kan lette presset på de nuværende arealer med offentlig adgang. Kilde: Dansk Ride Forbund