Ny klinik indvies på søndag

23-11-2009 10:29

Marie Louise Gammelgaard

Marianne Dahl-Jensen indvier dyrlægeklinikken EquiMove, der har fokus på heste og bevægelse
Copyright Ridehesten.com
Marianne Dahl-Jensen åbner klinikken EquiMove

Søndag 29. november kl. 13-16 holder dyrlæge og kiropraktor Marianne Dahl-Jensen åbningsreception på sin nye klinik EquiMove på Tulstrupvej 131 i Ry. Søndag formiddag byder Marianne Dahl-Jensen desuden på et fagligt arrangement, der indeholder 3x45 min. foredrag med emnet: "Træningsmetoders indflydelse på hestens krop og adfærd". Det faglige arrangement kræver tilmelding. Siden 1995 har Marianne Dahl-Jensen udelukkende arbejdet med heste - og alt hvad der har med heste og bevægelse at gøre. Det er blandt andet halte heste, heste med ondt i ryggen, heste med præstationsnedsættelse og heste med skævt kryds o.s.v. Hun ser altid hesten som en helhed og forsøger at finde årsagen til hestens problemer og ikke blot symptomerne. Og kombinerer sin viden og erfaring som dyrlæge og kiropraktor. Særligt interesserer hun sig meget for forskellige træningsmetoders indflydelse på hestens krop og psyke. Den nyopførte klinik rummer bla. et undersøgelsesrum med en undersøgelsesboks og et rum, hvor der kan udføres røntgen - og ultralydsundersøgelser og kiropraktikbehandlinger.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner