Søndag i Neustadt-Dosse

12-01-2014 19:19

Også sidste stævnedag i tyske Neustadt-Dosse bød på store præstationer fra de danske deltagere 

Copyright Ridehesten.com
Linnea Ericsson og Thornhill Kate - her i Bernstorffsparken 2013.

Søndag var sidste stævnedag ved det internationale springstævne i tyske Neustadt-Dosse, der siden torsdag har budt på flere placeringer og sejre til de danske deltagere.

Dagens første klasse var finalen i Youngster Cup for 7-års springheste, og her blev det til en femteplads til Sashia Astrup Jensen på Tailormade la Golda Z med nul fejl i tiden 27,19 sek. Også Jennifer Fogh Pedersen red sig til en placering i finalen på Cleopatra, nærmere bestemt en niendeplads efter en fejlfri anden runde i tiden 27,58 sek. Dermed nåede Jennifer også det mål om at ride fejlfrit, som hun havde sat sig inden finalen (læs her).

Også i dagens sidste klasse, en 145 cm klasse, var der danske ryttere blandt de placerede. Bedste dansker blev Linnea Ericsson på Thornhill Kate med otte fejl i omspringningen i tiden 41,53 sek. Lars Bak Andersen på Cashflow kom lige efter på en tiendeplads med en fejl i hovedspringningen i tiden 64,13 sek.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner