15. plads til juniorerne ved EM i Wien

14-08-2015 15:20

EM i Wien - I dag har juniorerne redet første afdeling af holdmesterskabet ved EM i Wiener Neustadt i Østrig, hvor også EM for ungryttere og children afvikles. Desværre var det ikke danskernes dag, og efter første runde i holdmesterskabet lå landsholdet på en 15. plads og er dermed ikke blandt de ti hold, der går videre til anden afdeling af holdmesterskabet

Copyright Ridehesten.com
Catoki og Emil Hallundbæk.

Fredag springer juniorerne deres holdmesterskab ved EM i Wiener Neustadt i Østrig, hvor også EM for ungryttere og children afvikles. Desværre var det ikke danskernes dag, og efter første runde i holdmesterskabet lå landsholdet på en 15. plads og er dermed ikke blandt de ti hold, der går videre til anden afdeling af holdmesterskabet.

Juniorernes holdmesterskab skulle springes på en 140 cm høj bane, og 21 nationer og 109 ekvipager var til start i klassen. Det danske landshold bestod af Jessica Toelstang på Quartel Du Mazes, Christina Nielsen på Griffin, Sofie Yderstræde Bucka på El Nino van de Kwade Heyde og Emil Hallundbæk på Catoki, mens Simone Lykke Hansen på Errando rider individuelt ved EM. 

Første dansker på banen var Jessica, og det blev til to nedslag og en tid på 79,69 sekunder. Simone og Errando fik en enkelt bom i tiden 79,29 sekunder, mens Christina og Griffin tog to bomme og fik en tid på 78,75 sekunder. Helt skidt gik det for Sofie, der sluttede med 24 fejl og en tid på 95,28 sekunder, og dermed hjalp det ikke det store, at Emil og Catoki kom fejlfrit gennem banen. Danmark sluttede første runde med 16 fejl og en 15. plads og er dermed ikke videre i holdmesterskabet, der afgøres senere fredag. 

Søndag er der individuel finale, hvor til de 60 % bedste ekvipager (max. 30) er kvalificeret (sammenlagt mellem den første individuelle kvalifikation og fejlene i holdmesterskabets to runder). Hvor mange danskere, der er videre, ved vi først efter anden afdeling af holdmesterskabet. EM for ungryttere og children afgøres også ved det store stævne i Wiener Neustadt.

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner