Ny fuldblodshingst til Danmark

02-12-2009 07:38
Avl
Den danske hingstestation Katrinelund har anskaffet sig fuldblodshingsten Hot Shot xx fra Tyskland

Idet vi føler, at enhver respekttabel hingstestation bør have en fuldblodshingst i stalden, har vi for nyligt indkøbt den mørkebrune fuldblodshingst Hot Shot xx, skriver hingstestationen Katrinelund, som tidligere har udbudt fuldblodshingstene Port Royal xx, Helenikos xx og Kanudos xx. Hot Shot xx er en storrammet og ædel hingst med et særdeles godt temperament. Bevægelsen er rummelig og taktfast i alle gangarter og med god springformåen. Hingsten har en særdeles velansat og velformet hals samt gode hove med et korrekt fundament. Han er efter Spectacular Tide (USA) med Persianbold (IRE) som morfar. Hot Shot xx er nykåret i hannoveranerforbundet og bliver fremstillet i Dansk Varmblod marts 2010.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner