Kasprzak og Hosbond i top i Special

12-02-2023 15:57

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i franske Le Mans lykkedes det i dag danske Anna Kasprzak og Anne Marie Hosbond Berthelsen af sikre de to bedste placeringer i den 3-stjernede Grand Prix Speciel

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak med Addict de Massa. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne uge har flere danske dressurryttere været til start i Le Mans, Frankrig, hvor der har været internationalt stævne på flere niveauer. 

Dagen i dag bød blandt andet på den 3-stjernede Grand Prix Special, hvor der var i alt 12 ekvipager til start. To af disse var danske, og det lykkedes dem at sikre det bedste mulige resultat for Danmark, da de besatte første- og andenpladsen. 

Sejren tog Anna Kasprzak med Addict de Massa e. San Amour/Maestro Jgb. I dag opnåede hun 72,872 procent, hvilket var nok til at sikre ekvipagen en komfortabel sejr. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Som den eneste anden ekvipage, der i dag lykkedes med at ride over 70 procent, tog Anne Marie Hosbond Berthelsen i dag en flot andenplads. I sadlen på Scarlett 712 e. San Amour/Comics red hun sin internationale Grand Prix Special-debut til 70,149 procent og sikrede sig den næstbedste placering. 

Endnu en sejr til Anna
Anna Kasprzak har haft et særdeles succesfuldt stævne, hvor hun i fredags startede med to sejre. Stævnet blev ligeledes afsluttet med to sejre, da hun i dag leverede det bedste ridt i den 1-stjernede kür. Det gjorde hun i sadlen på Everian L e. Everdale/Hochadel (opdr. Karsten Bundgaard). Sammen opnåede ekvipage 76,375 procent. 

I samme klasse var Jane Serup Jensen ligeledes til start, og i sadlen på Desperada 13 e. Desperados/ Florencio I red hun til 73,405 procent og tog andenpladsen. Hun sluttede derfor stævnet med sin tredje topplacering. 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner