Jazz-sønnen Jazz Time til Danmark

27-12-2010 21:39
Avl
Jazz Time har tidligere været på gæstevisit i Danmark for at blive kåret i Dansk Varmblod. Nu er hingsten kommet hertil for at betjene hopper på den danske hingstestation Festigaard

15-årige Jazz Time ankom til Festigaard midt i december og den snart ældre herre er stille og roligt igang med daglige dressurtræning, hvor han udviser både smidighed og stor arbejdslyst. - Det er en helt fantastisk fornemmelse at ride sådan en erfaren herre og det er med stor ydmyghed, at jeg sætter mig op på sådan en hingst, som helt sikkert kan lære mig meget, fortæller Helle Hautopp fra hingstestationen Festigaard. Jazz Time DVH 882 har over 60 placeringer og sejre i Intermediaire og Grand Prix. Blandt andet blev han nr. 3 i Nürnberger Burgpokal med Lisa Wilcox og de seneste år har Falk Rosenbauer haft stor succes med hingsten. Ekvipagen sluttede værdigt af på konkurrencebanerne med en fornem 3. plads i Hamburger Derby Grand Prix Kür i 2009. Af avlsmæssige højdepunkter har Jazz Time e. Jazz/Romadour II leveret fløjhingsten Just Perfect og fløjhoppen Boney M i bayern. Hun blev senere Landessiegerin for 3- og 4-års hopper og konkurrerede ligeledes ved Landesschau i München-Riem. Jazz Time er nu en del af hingstekollektion 2011 på Festigaard hos Helle Hautopp og Kristian Svenningsen, hvor hans nye staldkammerater er Don Kennedy, D’accord og Hedens Le Mioche.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner