Ny forskning: Flest skader på folden

19-11-2011 08:15
Ny engelsk forskning peger på, at det er langt mere sandsynligt for hesten at skade sig selv på folden end under ridning
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Undersøgelsen viste, at 40% undersøgelsens heste var blevet skadet i løbet af det seneste år. Kun 13% af skaderne opstod under ridning, mens 62% opstod mens hestene var på fold og kun 11% mens hesten var på stald. Samlet set viste undersøgelsen også, at hestene fik skader overraskende ofte. Studiet blev udført af Rosie Owen fra University of Liverpool ved at analysere indsamlet data fra 652 tilfældigt udvalgte engelske hesteejere, med heste på max. 15 år. Ved 47% af skaderne havde ejerne tilkaldt dyrlæge, mens de resterende skader enten kunne behandles af ejeren selv, eller ikke behøvede behandling. I forbindelse med undersøgelsen fandt Owen frem til flere faktorer, der kunne forbindes med en forhøjet risiko for skader. Fx når en hest skifter ejer eller af anden grund flyttes til et nyt sted med nye foldkammerater eller heste der står i store grupper på foldene med mange heste. Risikoen faldt dog, hvis der var flere forskellige fodringsområder på foldene (fx hø) og ponyer viste sig at få skader sjældnere end heste. Undersøgelsen vil blive offentliggjort i et kommende nummer af Equine Veterinary Journal. Kilde: Horsetalk.co.nz

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner