Ny forhandler af Safety-System springmateriel

11-10-2011 11:47

Signe Wiese

Den ene halvdel af firmæt Jepsen & Viffeldt, Niels Viffeldt, er gået solo, og har startet sin egen virksomhed, der primært vil forhandle det kendte svenske ”Safety-System”-springmateriale
Copyright Ridehesten.com
Niels Viffeldt foran sprinmateriel fra Safety-System. (Foto: Ridehesten.com)

Efter 12 gode år var indehaverne af firmæt Jepsen & Viffeldt tidligere på året tvunget til at dreje nøglen om grundet den økonomiske krise, der har ramt hårdt i hestebranchen. Niels Viffeldt er nu blevet selvstændig og har fået agenturet på Safety-System springmaterielt i Danmark og i Nordtyskland. ”Safety-System” er Nordens mest solgte springmateriel og sælges i mere end 15 lande verden over. Mange topryttere sværger til det, bl.a. engelske topryttere som Geoff Billington og brd. Whitaker. - Fordelene ved Safety-System er bl.a. at det er nemt at håndtere, det er så let at selv børn kan flytte rundt på det uden problemer, og så er det fuldstændigt vedligeholdelsesfrit, det skal bare vaskes i ny og næ, fortæller Niels Viffeldt. Bommene fra Safety-System er lavet af træ, og herefter pakket ind i plastik, og ligeledes er støtterne udført i plast, hvilket gør dem ganske lette. Udover bomme, cavalettis og støtter findes også et stort udvalg af fyld og vandgrave, og som noget helt nyt kan man nu også få sikkerhedsbomholdere, der lever op til FEI’s krav. Mere info om Safety-System via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner