Ny dansk EM-medalje

25-07-2008 21:11

Britt Carlsen

I dag og de kommene to dage er de bedste danske ponyrryttere i kamp om EM-medaljer i dressur, springning og military - og dagen i dag har givet en fornem bronzemedalje til rytterne

Det har været en særdeles spændende og medrivende dag i Schweiz, hvor landsholdene har kæmpet om medaljer. De danske ponydressurryttere red på et meget højt niveau i holdkonkurrencen, hvor det lykkedes for pigerne at erobre bronzemedalje i tæt kamp mod tyskerne og hollænderne. Alle fire danske piger red så godt, at de er kvalificeret til finalen, men da hver nation kun må have tre ryttere i finalen, skal en af de danske piger desværre skilles fra. Bronzeholdet bestod af: DORNICK-SON /Hougaard Sofie, CASIO Stall /Møller Christina, FERRARI / Seemann Sofie og CENTRUM / Skodborg Merrald Nanna. - Vi formåede efter en meget spændende konkurrence, hvor vi skiftevis var lidt bagud og lidt foran Belgien og Holland at ride bronze medaljerne hjem. Aldrig har konkurrencen været så hård og tæt om sølv og bronze som i år. Kun få point skilte os fra Sølv, bronze og være ude af medajlerækken. For guld er stadig uopnåelig med det stærke tyske hold. Faktisk red alle fire danske ryttere i A-finalen, men da der kun må være tre fra hver Nation måtte den ene vælges fra til B-finale. Dette var yderligere svært da både Sofie Seemann og Sofie Hougaard havde opnået nødagtig samme point. Følgende ryttere skal ride A-finale på søndag: Nanna Merrald - Centrum som opnåede 71,05%, Christina Møller - Casio med 70,15% og Sofie Hougaard med 68,10%. Lørdag rides B-finalen, hvor Sofie Seemann forventes at ligge godt til, da hun i holdkunkurrencen red 68,1%. Det har været en fantastisk godt dag med stor spænding som nu er overstået og rytterne fejres på behørlig vis deres medaljer, fortæller holdleder Rigmor Kristensen. På springbanen var det præcist lige så spændende, for det danske hold måtte ud i omspringning om bronzemedaljen med tyskerne. Desværre for de hårdt kæmpende danskere måtte de se sig slået af tyskerne til fjerdepladsen med lille margin. Englænderne vandt guld med 9 fejl - Holland sølv med 15 fejl mens Danmark og Tyskland stod lige på tredjepladsen med 16 fejl inden afgørelsen ved omspringning. Det danske hold, som var så tæt på medalje bestod af: KILCONELL SAM /Barker Rikke Belinda, ANYDALE RON /Meinert Ketterle Shannon, NIKOLINA /Vinter Jensen Jessica og Alexandra E. Sisseck / Top Jezable de L'Etape. De schweiziske arrangørere er ikke så hrtige til at opdatere deres hjemmeside, men man kan følge med ved at følge linket her på siden. I military har rytterne redet dressurkonkurrencen, i morgen lørdag følger så den sprændende terrænspringning. De danske ryttere kommer desværre ikke til terrændisciplinen med et godt dressurresultat i bagagen, efter dressuren ligger danskerne på en 10. plads. Bedste danske ekvipage er BRAVEHEART/Camilla Hansen på en individuel 28. plads. de øvrige danske ryttere er: SKIPPER MØNSTERGAARD/Mortensen Nanna, KJØLENS FLORET/Gadgaard Sarina og BØGEGAARDENS CALIBRA/Christiansen Nicoline. Tyskerne fører holdkonkurrencen foran England og Italien.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner