Annika Knudsen Lorentsen
Så går det løs for de danske juniorryttere, som har rejst hele vejen til Ungarn for at deltage ved Europamesterskaberne.
Mesterskaberne lægger ud med holdkonkurrencen, og for holdet rider Alexander Yde Helgstrand, Maja Emilie Leth, Kristian Würtz Green og Frederikke Gram Jacobsen.
Her til eftermiddag og aften gjaldt det så for Kristian Würtz Green og Bovbjerg Zhivago e. Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Damgaard og Leif Bovbjerg Jensen) at vise, hvad de er gjort af. De red til flotte 70.637 procent og ligger på en foreløbig 4. plads.
Den anden danske rytter, som var på banen idag, var Maja Emilie Leth med Stasia Eg. e. Stedinger/ Akinos (opdr. Bodil Eg). De red til 70.091 procent og dermed en foreløbig 5. plads.
Se hele resultatet her.
I morgen gælder det danskerne Frederikke Gram Jacobsen med Ryvangs Zafina og Alexander Yde Helgstrand med Grevens Sa Va.