Ny daglig leder til Larsen Dressage

30-03-2016 08:06

Tidligere chefberider i Aarhus Rideklub Signe Hansen skal nu til Fyn for at starte en ny karriere ved Larsen Dressage

Copyright Ridehesten.com

Fra den 1. maj i år skal Signe Hansen fremover fungere som daglig leder og berider hos Larsen Dressage på Broholm. Her vil Signe Hansen være med til at tilbyde salg, formidling, undervisning og ridning. 

- Jeg glæder mig til at komme 'hjem' til Fyn, men kommer helt sikkert til at savne Vilhelmsborg og alle de skønne mennesker, skriver Signe Hansen på Facebook. 

Signe Hansen har siden 2013 været ansat som berider og daglig leder ved Aarhus Rideklub, hvor hun ligeledes blev færdiguddannet hos Søren Vallentin i 2008. Signe Hansen har selv redet både springning og dressur med stor succes, men har de senere år koncentreret sig mest i retningen af dressur. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner