Ny berider til Broholm

04-08-2014 06:22

Broholm Rideklub byder velkommen til en nyansat berider, der skal sætte gang i ridebanespringningen

Copyright Ridehesten.com
Lars Birkedal.

Fra august i år vil der være to beridere tilknyttet Broholm Rideklub. Henning Sloth, som har været berider på Broholm i en del år, får nu hjælp til at klare opgaven af berider Lars Birkedal.

Broholm Rideklub skriver på deres hjemmeside:

- Den umiddelbare grund til at vi har ansat Lars er at samarbejdet med Oure Kostgymnasium om ridelinjen går så godt, at vi forventer at der kommer 20 elever efter sommerferien. Samtidig vil vi gerne kunne tilbyde flere muligheder for klubbens ryttere for at få eneundervisning eller holdtimer. Særligt vil vi gerne have mere gang i ridebanespringningen, og vi tror på at Lars er den helt rigtige til at trække flere springryttere til Broholm.

Lars Birkedal er uddannet berider i 1993 og har blandt andet arbejdet i fire år i Norge hvor han stod for uddannelsen af rideinstruktører på trin 1, 2 og 3 (svarende til beriderelever i Danmark) med hovedansvar for springundervisning.

Lars Birkedal rider selv ridebanespringning på S-niveau og dressur på Intermedaire-niveau. Han er træner og dommer i stilspringning, og har for nylig skrevet en serie artikler om emnet til Ridehesten.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner