Lars Birkedal underviser i Florida

13-04-2023 13:13

Den danske berider Lars Birkedal har været i Florida for at hjælpe en anden dansk berider, Mikala Münter på Bell Tower Farm i Wellington

Copyright Ridehesten.com
Lars Birkedal og Mikala Münter. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lars Birkedal, der blev uddannet berider i 1993, har igennem 30 år arbejdet på at udvikle og dygtiggøre sig, og det har han bl.a. gjort ved at lade sig inspirere af andre dressur- og springryttere, men også af ryttere, der arbejder med bl.a. horsemanship og westernridning. En af hans store inspirationskilder er Christer Ericsson, som han har redet hos de seneste 12 år.

Lars arbejder med det klassiske 4-trinssystem til uddannelse af hest og rytter, som han praktiserer i sin undervisning og forsøger at udbrede kendskab til via sin hjemmeside. Systemet tager udgangspunkt i de fire elementer i grundridningen: fremaddrift, ligeudretning, balance og eftergivenhed, som Lars kalder A, B, C og D.

Den danske berider Mikala Münter, der har været bosat i USA i 19 år, læste om Lars’ træningsmetode på hans hjemmeside og blev interesseret i at høre mere om den. Hun og Lars kendte hinanden fra deres læretid og skoleophold på Ladelund.

Copyright Ridehesten.com
Mikala Münters Bell Tower Farm i Wellington. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mikala kontaktede Lars for at høre, om han var interesseret i at komme give hende og hendes elever ny inspiration i deres træning i Wellington, Florida, og det resulterede for ham i et undervisningsophold i januar og igen sidst i marts måned.

Det har også været meget inspirerende for mig at være sammen med så dygtige og positive mennesker i Wellington. Jeg har til dels hjulpet Mikala med yngre såvel som fuldt uddannede heste og ligeledes hendes elever, der rider Grand Prix, fortæller Lars begejstret efter at være hjemvendt fra Floridas behagelige vinterklima.

Mikalas elever er gode til at ride øvelserne, men de har gennemgående ønsket at kunne ride til højere procenter i konkurrence. Jeg har hjulpet dem med at udvikle fremdriftet i deres heste, hvormed balancen er blevet væsentligt bedre. Det bedste ved at have været der med to måneders mellemrum er, at jeg har kunnet se, at de alle har arbejdet videre med det og har gjort store fremskridt.

Det, vi har arbejdet med i grundridningen, er en bedre fremdrift og et bedre afskub, som skal resultere i en bedre balance hos hest og rytter og dermed en bedre harmoni, der gør ridningen blødere og mere yndefuld at se på, slutter Lars Birkedal.

Copyright Ridehesten.com
Lars sammen med Mikala og hendes elev Barbara, der har OL 2024 i Paris som målsætning. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner