Nu er det tid for Nations Cup finale

26-09-2013 11:14

Britt Carlsen

Barcelona danner rammen om den første Nations Cup finale efter det nye koncept - FEI Furusiyya Nations Cup Jumping Final i den kommende weekend - hør radio interview med flere topryttere her i nyheden

Ryttere, trænere og tilskurer glæder sig til, Furusiyya FEI Nations Cup™ Jumping Final på the Real Club de Polo i Barcelona. Heste og ryttere fra 18 nationer deltager i dette mesterskab, og der er rigtig mesterskabsstemning på stadion, fortæller rytterne. Danmark var placeret i den Europæiske anden division med mulighed for at kvalificere sig til finalen, men da danskerne ikke kunne stille hold i Budapuest, hvor vi på forhånd havde givet tilsag om at, der ville vi forsøge at optjene points, glippede finaledeltagelsen. 

Real Club de Polo har fået skiftet græsunderlaget ud med en fibersandbund, så betingelserne vil være mere ens for alle deltagere. Det ser dog ikke ud til, at arrangørerne skal bekymre sig synderligt om vejret, da termometeret står på 26 grader i den spanske storby. 
Real Club de Polo er bygget til ridesport og det betyder, at der er gode forhold for ryttere og heste på området med galopstier mv. Stedet var også vært for springdisciplinen ved OL i 1992, hvor danske Merethe Jensen i øvrigt sluttede på 8. pladsen.
Her til aften er der lodtrækning om startrækkefølgen i den indledende kvalifikationsspringning, der finder sted i morgen fredag. Kun de bedste 8 nationer får adgang til søndagens finale, mens de øvrige 10 nationer rider trøstfinale lørdag.

Stemningen på stævnepladsen er god, og som den tidligere hollandske OL guldvinder Jeroen Dubbeldam siger: for at være ærlig, så føles det her ligesom et VM, fordi så mange af verdes bedste ryttere er tilstede for at ride denne finale. Han roser også det nye system for Furusiyya FEI Nation Cup™ fordi den store, betydelige finale med en stor præmiesum vil generere interesse fra pressen også udenfor hestesporten, er hans vurdering.

Se mere om finalen på www.csiobarcelona.com 

Audio links:

Robert Splaine, Chef D'Equipe Ireland
Beezie Madden, US Team member
Jeroen Dubbeldam

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner