Britt Carlsen
Vilhelmsborg ved juletid forbinder de fleste ryttere med Christmas Show. En varm og smuk julepyntet ridehal med de nærmest majestætiske træspær viser sig fra sin bedste side. Der er juletræer med lys overalt, julemanden med sin kane i naturtro størrelse bor i det ene hjørne, barrieren er dekoreret med velourguirlander og gran og der høres julemusik fra tidlig morgen til sen aften. Nu er det jul.
Rekordtilskutning
Arrangøren bag de 4 julestævner Danish Derby Horse Show kan igen i år melde om rekordtilslutning. Det hele starter fredag den 18. november med Warm up for hest, hvor der rides i 4 dage fra LB1 til MA på C-niveau, og ca. 1.600 vil startsignalet lyde til det første stævne.
AB Rideudstyr Christmas Warm Up ponystævne
Allerede tirsdag den 22. november slås dørene op til 6 dage med AB Rideudstyr Christmas Warm Up ponystævne for alle. Det er årets højdepunkt for mange ponyryttere og arrangøren har alle årene gjort meget ud af, at rytter på LB niveau skal have muligheden for at ride i de samme rammer, som var det et europamesterskab. Rytterne har taget stævnet til sig og knap 500 forskellige ponyryttere og 700 ponyer indtager Vilhelmsborg og stiller i alt til start lidt over 2.200 gange. Den enorme opbakning varmer direktør for Danish Derby Casper Cassøe langt ind i hjertet. Man bliver mest af alt ydmyg, når man oplever hvordan ponyrytterne, deres forældre, familie, klubvenner og supporter prioriterer stævnet som årets højdepunkt, udtaler Casper Cassøe og fortsætter, det er vigtigt for os at dette stævne er for bredden og ikke for eliten. Vi tror på, at stævnet er med til udvikle passion for sporten og få både ryttere og forældre til at gå all in for dansk ridesport.
Finale i Baltic Cup
Knap er ponyerne rejst fra Borgen førend den igen indtages af ponyryttere. Denne gang er det finalen i Baltic Cup som løber af stablen fra den 1. december og 4 dage frem. Her mødes Nordens bedste ponyryttere til finalen for den gennemgående turnering. Foruden de bedste ponyryttere er også junior og childrenryttere til start ved dette stævne. Stævnet er internationalt for kat. 1 ponyer og juniorheste. Har man ikke redet hele turneringen har man mulighed for at købe wildcard – se mere på www.baltic-cup.dk.
LÅNLET Christmas Show
Alle årets anstrengelser som stævnearrangør kulminerer, når Danish Derby tirsdag d. 6. december slår dørene op til det store LÅNLET Christmas Show. Her mødes alle professionelle og amatør ryttere til et juleshow, hvor sport, hygge og venskaber går op i en højere enhed. Rytterne har selv døbt lørdag til Christmas Show som årets fedeste hestedag, ja faktisk bliver dagen blandt rytterne kaldt Juleaften. Stemningen i hallen lørdag aften er nærmest magisk. Danmarks ridesport mødes og alle føler sig som en stor familie. Hallen knitrer af spænding under aftenens grand prix, og når vinderen er fundet og hyldet, går det løs med årets Nissebal. - Den lørdag til Christmas Show gør, at jeg aldrig bliver træt af at lave ridestævner, slutter en forventningsfuld Casper Cassøe. I alt er der til de 4 stævner knap 7.000 starter.
Se mere HER
Kilde: Danish Derby Horseshows