Kristine Ulsø Olsen
Det var en lang bane som de startende ryttere mødte ved første runde af mesterskabet, men knapt så krævende, i det at hele 27 ekvipager red fejlfrit rundt på banen. Der var mødt talstærkt op med tilskuer til at heppe de startende ekvipager i mål og alle fik en klapsalve efter endt ridt, lige meget hvilke resultat der stod på tavlen.
Ud af 54 ryttere red norske Sanne Sørlie ind som start nummer syv på Oldrock Megan. Parret red en særdeles hurtig og fejlfri runde i tiden 70,62 sekunder og lagde sig derved i spidsen som nummer et. Den placering holdt helt til sidste rytter havde redet ind over målstregen og det blev derfor til norsk sejr. Ekvipagen før Sanne Sørlie, Priscilla Prgozzi Garofalo på Petic Justice Cassio fra Italien red alt hvad de kunne, men desværre for dem var Sanne en smule hurtigere, da Priscilla red ind i tiden 70,73 sekunder. Som nummer tre blev det Adam Carey på Stakkati fra Irland, som ligeledes red fejlfrit, blot i tiden 72,06.
Bedste dansker blev Anna Weilsby på An Angel som red en fejlfri tur på 74,70 sekunder og opnåede en 12. plads.
Se resultatet HER