Christmas Show er i gang

13-11-2023 06:18

I går indledte de første heste Christmas Show-stævnerne på Vilhelmsborg, der varer i fire uger frem. De første to uger finder Christmas Show Warm Up sted, og derefter følger Baltic Cup og Danish Christmas Show

Copyright Ridehesten.com
Som traditionen byder det, var der flot pyntet op på Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Elvira Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En af årets store springbegivenheder er nu skudt i gang. I går red de første heste på banen til Christmas Show Warm UpVilhelmsborg, der er en del af Christmas Show-stævnerne. Stævnet er arrangeret af Danish Derby Horse Shows, og i de næste uger er der adskillige klasser for heste og ponyer på programmet.

Julestemningen er allerede begyndt på Vilhelmsborg, der havde pyntet hallen flot op til de næste fire ugers festlige begivenheder. Flere ryttere havde udstyret deres heste med juleudstyr, som der er tradition for til stævnet.

Copyright Ridehesten.com
Flere ryttere var allerede kommet i julestemning. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Elvira Vindum Hansen

I løbet af ugen vil der blive afviklet alt lige fra LB1* til MA** for hest. Warm Up-stævnerne er stævner på distriktsplan, mens Danish Christmas Show er et landsstævne.

Christmas Show tiltrækker hvert år adskillige ryttere på både hest og pony, og begivenheden er ligeledes også et tilløbsstykke for et stort antal publikummer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Christmas Show-stævnerne inkluderer: 

- Christmas Show Warm Up for hest fra d. 12. - 17. november
- Christmas Show Warm Up for pony fra d. 19. - 26. november
- Baltic Cup-finalen fra d. 30. november til den 3. december
- Danish Christmas Show fra d. 5. - 10. december

Ridehestens fotografer var til stede i går, og de vil ligeledes være at finde på stævnepladsen onsdag og fredag i denne uge. Billeder fra stævnet kan findes her. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner