Norsk sejr i Kraft Cup

25-04-2008 11:08

Britt Carlsen

De danske ungryttere kunne ikke blande sig i kampen om placeringer i dagens Kraft Cup i Göteborg - istedet blev det til en flot norsk sejr.

Kraft Cup, hvor morgendagens stjerner får lejlighed til at prøve kræfter med den internationale atmosfærde i Göteborg har været en særdeles populær cup for de talenfulde unge springryttere gennem flere år. I dagens konkurrence, en tidsspringning, lykkedes det desværre ikke for de tre kvindelige danske ryttere at blande sig i topstriden. Bedste dansker blev Melanie Vestergaard/Capino med fire fejl, Cecilie Tofte/Monique og Sabine Korfits Christensen/Al Bundy fik begge otte fejl. Vinder af klassen blev den norske rytter Malin Hansen og Alvarito H med et fejlfrit ridt i tiden 58,21 sekunder. Der stod Sverige på samtilge de næste fem placeringer i klassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner