Nordisk guld til dressurlandsholdet

09-06-2012 18:52
Ved det nordiske mesterskab i dressur på Strömsholm har de danske ryttere sørget for at få Dannebrog til tops ved at vinde guld for hold
Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen og Fitou L (Foto: Ridehesten.com).

I fredag eftermiddags Intermediaire II satte Lone Bang Larsen sig solidt på sejren med 70,553% i sadlen på Fitou L e. Florestan I / May Sherif (opdr. Karsten Bundgaard). Lone Madsen / Skovlunds Don Gazzo og Rie Møller Jensen / Sundurfs Manilla placerede sig som nr. 4 og 5. Den danske berider Hasse Hoffmann har ved stævnet haft stor succes med sine elever. Eksempelvis lå de nr. 1, 2 og 3 i denne Intermediaire II. I dag lørdag vandt samme danske ekvipage, Lone Bang Larsen og Fitou L, Grand Prix med 71,787% og sikrede sig ud over den individuelle sejr også dansk holdguld sammen med Lone Madsen med Skovlunds Don Gazzo e. Ragazzo / Sorel (opdr. Lise Skovlund Nissen) og Rie Møller Jensen med Sundorfs Manilla e. Blue Hors Don Schufro / Michellino (opdr. Tina og Thomas Sundorf Kristensen) samt Bo Høstrup med Cajo e. Cameron / Calato. Sverige vandt holdsølv men bronzen gik til Norge. Alle fire ekvipager starter søndag i det nordiske mesterskabs Grand Prix Kür, der kommer til at afgøre, hvordan de individuelle medaljer skal fordeles.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen