Nicolas Pedersen vandt i Redefin (vide0)

15-05-2022 08:36

Annika Knudsen Lorentsen

Mens Nicolas Pedersen vandt den internationale klasse for 7- og 8-års heste ved det internationale stævne i tyske Redefin, så blev flere andre danskere også placeret, herunder Andreas Schou, som blev nr. 5 i en 145 cm-klasse

Copyright Ridehesten.com
Nicolas Pedersen med Tailormade Diarado's Boy ved DM 2022. Foto. Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske ryttere, der er til start i tyske Redefin denne weekend, gør en særdeles god figur. En af dem er Nicolas Pedersen, som i går tog sejren i 135-140 cm-klassen for ungheste. 

Det gjorde han i sadlen på den velspringende Tailormade Chalou Sem e. Tailormade Chaloubet/ Stardust (opdr. Tailormade Horses). Sammen kom ekvipagen både fejlfrit og hurtigt rundt på banen, og de endte derfor bedst ud af 41 ekvipager. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I den 145 cm-høje Grand Prix-kvalifikation var det Andreas Schous tur til at få succes. Han red den 8-årige Action Man e. Action-Breaker/ Stakkatol fejlfrit igennem banen, og sammen sluttede ekvipagen på en flot femteplads ud af 54 ekvipager. 

Dagen sluttede for springrytternes vedkommende med en 135 cm-klasse, og her blev Lars Bak Andersen nr. 9 med Nola 9 e. Numero Uno/ Goldsterne, mens Nicolas Pedersen blev nr. 10 med Tailormade Diarado's Boy e. Diarado/ Argentinus (opdr. Tailormade Horses). 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner