Nickie Wiingaard på succeskurs

04-08-2010 14:05
Den 15-årige danske springrytter Nickie Wiingaard-Madsen klarer sig flot i udlandet og opnår fortsat mange sejre i USA

Nickie Wiingaard-Madsen var i flere år med på landsplan som ponyrytter i Danmark, inden hun flyttede med sin familie til Dubai. Her gik hun fra pony til stor hest og det lykkedes hende at købe en særdeles god springhest i Dubai. Familien er sidenhen flyttet til Florida og Nickie har medbragt sin dejlige hannoveranerhoppe Rokeby Flip, der sammen med Nickie går fra sejr til sejr. - Rokeby Flip er meget følsom og meget hurtigt, så når det lykkes at ride fejlfrit er vi ofte på førstepladsen. Hun er som regel klassens hurtigste hest, fortæller Nickie, som træner hos den tidligere amerikanske landsholdsrytter Anne Kursinski. Nickie, der i en periode har trænet hos Rodrigo Pessoa, er tilbage i stalden hos Anne Kursinski og er netop med Kursinski på turné og har i sommerens løb booket flere sejre på den amerikanske østkyst.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner