Netauktion skal afhjælpe fyldte stalde

17-09-2014 14:41

Der er kun få dage til tilmeldingsfristen for Horse Auctions' indbingsauktion udløber

Copyright Ridehesten.com
Er staldene fyldte - og bliver det kun værre, når føllene skal ind? Horse Auctions holder indbindingsauktion.

Torsdag 16. oktober er der hammerslag på Horse Auctions' såkaldte indbindingauktion.

Den er rettet mod hestesælgere, som finder stalden lidt for fyldt forud for vinteren og derfor gerne ville sælge, før hestene skal i boks.

Der skal laves klinisk handelsundersøgelse på heste fra 4 år og ældre. Sælger har pligt til at oplyse om hesten tidligere har været røntgen fotograferet, og om der sælger bekendt er fejl eller mangler ved hesten. Det koster 900 kroner ekskl. moms at have en hest med på auktionen. Hvis hesten bliver solgt, er dette det eneste gebyr, sælger skal betale. Ved ethvert hjemkøb skal sælger betale 1.000 kroner ekskl. moms.

Seneste tilmeldingsfrist 20. september, hvor video, billeder og beskrivelse også skal være i Horse Auctions' hænder.

Fremvisningen står sælger selv for, og det vil foregå i dagene 11. og 12. oktober, første weekend af efterårsferien.

Netauktionen finder sted fra 3. oktober til 16. oktober med hammerslag torsdag 16. oktober klokken 20.00.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner