Nathalie sekser i Hagen

30-04-2007 22:36

Thomas Bisgaard

Poul Schokemöhle var i weekenden “vært” for et internationalt dressurstævne på Hof Kasselmann i den tyske by Hagen. Og der var en masse dansk - både i og under sadlen. Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Rigoletto opnåede en 7. plads i GP (69,083%) og en 6. plads i GP Special (68,280%). Sanne Henningsen og Cleawater red sig med 65,958% ind på en 16. plads i GP, mens 65,35% rakte til en 10. plads i GP kür. Hollandske Anke Ter Beek var til start på Stutteri Yorks Trakhner hingst Kaiser Vilhelm og opnåede i GP 68,250% på en 7. plads og blev med 67,96% nr. 9 i GP Special. Per Sandgaard red Memphis i Hagen og blev nr. 17 i GP (65,625%) og nr. 10 i GP Special med 66,080%. Danskavlede Mistral Højris med sin engelske rytter, Laura Bechtolsheimer, vandt GP med 71,125%. Grand Prix Special blev vundet af tyske Monica Theodorescu og Whisper. Russiske Alexandra Korelova og Balagur 2 red med 76,75% sejren hjem i GP kür. Ved en hurtig gennemgang af resultatet i GP dressur faldt øjnene også på et Midt-West Ibi-Light afkom. Bacchus de Light efter den danske hingst opnåede 63,167% med Michæl Klimke i sadlen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner