Thomas Bach Jensen
Det meddeles af hoffet, at prinsesse Nathalie vil stå brud den 18. juni 2011. Hun blev allerede sidste år borgerligt viet med Alexander Johannsmann. Sammen blev de ligeledes sidste år forældre til deres førstefødte, Konstantin. Mens den stilfærdige vielse sidste år fandt sted i Orangeriet på Schloss Berleburg, vil den kirkelige vielse i år finde sted i den Evangeliske Kirke i byen Bad Berleburg.