Grethe Næsby
Finalestævnet blev indledt allerede fredag morgen med klassen for kat. II ponyer, som blev vundet af danske Caroline Bundgaard. Klassen for kat. I ponyerne blev derefter vundet af danske Frederikke Tetzlaff på Enghøjs Quincy Blue foran danske Jannick Alexander Frid på Miss Saigon og norske Amalie Steen Hegre på Carat på tredjepladsen. Kun 3. og 5. pladsen i denne klasse gik til ikke-danske ryttere! Hos juniorerne blev alle top tre placeringerne taget af danske ryttere. Klassen blev vundet af Nikita Nygaard Andreasen på Cyndthia Skovgaard foran Natascha Fremming på Carwan på andenpladsen og Regitze Ericsson på Qruella M på tredjepladsen. Fredag eftermiddag og aften blev der redet kvalifikationsklasser til Grand Prix springning i alle ponykategorier samt for juniorer. Hos kat. III ponyerne blev alle top tre placeringer danske. Klassen blev vundet af Hannah Herskind på Bollers Wilma efterfulgt af to danskere på en delt andenplads, Freja Sidal Mortensen på Engtofts Meteor samt Sebastian Olesen på Flashy Gold Finch. Hos kat. II ponyerne snuppede de svenske ryttere halvdelen af placeringer. Heldigvis gik den anden halvdel til de danske ryttere, og det blev da også til dansk sejr til Sofie Henriksen på Lukaschi, efterfulgt af to svenske ekvipager, Ebba Nordstrøm på Babog Dubh på andenpladsen og Stephanie Nordh og Copper Caramel på tredjepladsen. I fredagens sidste to klasser gik sejren til henholdvis norske og svenske ryttere. Hos kat. I ponyerne vandt norske Merete Røed på Sir Oscar efterfulgt af to danskere, Maria Hjorth Frederiksen på Kantje´s Unigold på andenpladsen og Julie Paludan Sørensen og Flying Duchess på tredjepladsen. Hos juniorerne gik sejren til svenske Julia Kringstad Håkansson på Sunsolde med danske Zascha Nygaard Andreasen og Cadini på andenpladsen og svenske Emelie Nordström og Lightspeed på tredjepladsen.
Find samtlige resultater fra stævnet via linket til højre under billederne.