EM-billetterne er næsten udsolgt

28-01-2013 17:15

Signe Wiese

Interessen for billetterne til EM i Herning i august har været stor, både fra Danmark men også fra udlandet. Det har medført, at de bedste siddepladser til søndagens konkurrencer er tæt på at være udsolgte – og der er mindre end 40 partoutbilletter tilbage til dressurentusiasterne
Copyright Ridehesten.com

Hvis man går og overvejer, hvorvidt man skal til EM i Herning til august, så skal man til at tage en beslutning, for de bedste siddepladser er tæt på at være udsolgte, fortæller arrangørerne. - Vi er helt utrolig glade for den støtte og opbakning vi har fået, udtaler EM-Hernings direktør Jens Trabjerg. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at arrangørerne bag har fulgt billetsalget med spænding og tilbageholdt åndedræt, men de kan nu begynde at ånde lette op, for interessen har været enorm, både herhjemmefra og fra udlandet. Det er især dressurkonkurrencerne der har været størst interesse for. I praksis betyder det, at der er mindre end 40 dressurpartoutkort tilbage på de bedste pladser på langsiden. De bedste billetter på langsiden, kat. 1 billetterne er også ved at være udsolgt til søndagens kür finale.Lørdag er det tid til den individuelle finale i springning og også til dette har der været run på billetterne, og det betyder, at kat. 1 dagsbilletterne er udsolgte, men det er dog fortsat muligt at købe heldags- eller gallabilletter til lørdag på de bedste sidepladser. Arrangørerne har delt station op i kat. 1 billetter, som er langsiden, og kat. 2 billetter på kortsiderne. Der er fortsat kat. 2 billetter at få til samtlige dage. Vil man gerne se de bedste spring- og dressurryttere i aktion på stadion på samme dag, så kunne man overveje at tage til MCH Messecenter Herning om torsdagen. Torsdag skal både spring- og dressurrytterne kæmpe om medaljerne, og det betyder, at de bedste nationer i springning, skal afgøre medaljerne mellem sig. Og i dressur skal de sidste to af samtlige nationers ryttere til start. Billetter kan bestilles via linket til højre

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen