My Choice i spidsen af Unghestechampionatet

06-03-2019 23:08

Her til aften blev det tid til de unge heste i Katrinelund Unghestechampionat i Springning, hvor det blev My Choice og Alexander Kjeldsen, der lagde sig i spidsen

Copyright Ridehesten.com
Elmegårdens Dakota sprang godt under dagens første test.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der blev vist både rigtig god ridning fra rytterne og rigtig god springning fra de unge hestes side i Katrinelund Unghestechampionat i springning her til aften. Det foregik i Danish Computer Group hal E, og hele vejen igennem gav dommerne sig god tid til at bedømme de unge heste. Dommerpanelet bestod af Bo Kristoffersen, Bo K. Møller og den norske toprytter Stein Endreasen, og alle hestene fik gode karakteristikker af dommerne. Undervejs udtalte dommerne, at det ikke er nemt at give en udtalelse her på førstedagen, da mange af hestene er spændte og kan ændre sig markant frem til deres næste fremvisning.


My Choice suverænt i spidsen
Det var først i den sidste halvdel, at højdespringerne – både karaktermæssigt og springmæssigt – kom på banen. Den absolutte højdespringer blev My Choice e. Numero Unico/Fruhling (Landjonker) (opdr. Lise Ølgod), der blev flot fremvist af Alexander Kjeldsen. Omkring My Choice udtalte dommerne til publikums store jubel:
”My Choice viser det, som man gerne vil se. Han var utrolig godt fremvist, havde en dejlig rytme. Hesten er ridelig og springer med utroligt overblik. Den har de rigtige reflekser, og han åbner bagi, som man kan ønske sig det”.
Ganske velfortjent fulgte den bedømmelse op med karakterne 9 for både teknik, galop og ridelighed samt 9,5 i kapacitet, hvilket gav samlet 275,00 point.

Copyright Ridehesten.com
My Choice og Alexander Kjeldsen under dagens runde.
Nyheden fortsætter efter annoncen


Lige inden havde Caprice Ask e. Favorit Ask/Caretino (opdr. Stutteri Ask) været på banen. Meget flot fremvist af Maria Bjørnkjær Asferg, gav den overlegne tur 8,5 i både teknik og galop samt 9 i både kapacitet og ridelighed, hvilket gav samlet 262,50 point og rakte til en andenplads. Omkring velspringende Caprice Ask udtalte dommerne: ”En rigtig, rigtig flot fremvisning. En hest, man forelsker sig i, når man kommer ind i areanaen. Den er først og fremmest i en fantastisk form – den lyser i pelsen og ser godt ud. Det er en hest i balance med sig selv, den er udstyret med en dejlig, dejlig galop, som rytteren har nemt ved at regulere. Den løser opgaven på springene med stort overblik. Det er helt sikkert en hest, vi glæder os til at se de næste dage”.

Copyright Ridehesten.com
Caprice Ask viser sin store kapacitet.

Tredjepladsen gik til Elmegårdens Dakota e. E. Bøgegårdens Dicapo/Catoki (opdr. Maria og Martine Schnoor), der var redet af Torben Frandsen. De fik samlet 258,75 point, fordelt med 8,5 i henholdsvis teknik, kapacitet og ridelighed samt et flot 9-tal for galoppen. Også her gjaldt det, at dommerne var begejstrede for hesten: ”Også her en rigtig dejlig hest udstyret med en rigtig dejlig galop. Dejlig indundergriben, hele tiden i balance, springer med stor kapacitet, er meget ridelig og springer også med god teknik. Kunne måske være lidt hurtigere i kombinationen, men alt i alt en rigtig god præstation”.

Fjerdepladsen gik til Syvhøjegårds Elinor e. Chandler/Carano (opdr. Syvhøjgård v/Niels Osterland, efter at være flot fremvist af Katrine Højholt. De sluttede med 252,50 point. Femtepladsen blev delt mellem Birkegårdens Conchita e. Cavall Ask/Calato (opdr. Stutteri Selsø v/Camilla Qvitgaard), der blev redet af Stine Cassøe Jacobsen og Up to Date e. Untouchable/Cajus (opdr. Munkedal ApS) der var redet af Linnea Ericsson-Carey, efter de begge fik samlet 250,00 point.

I morgen torsdag fortsætter anden omgang af Katrinelund Unghestechampionat i springning i Danish Computer Group hal E kl. 20.00.

Resultatlisten kan ses her. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen