Mustang Cup-finalerne er afgjort i Herning (video)

24-10-2021 16:48

Annika Knudsen Lorentsen

Her til eftermiddag er Mustang Cup Finalerne for alle tre ponykategorier afviklet i forbindelse med World Cup Herning 2021. Sejrene blev taget af henholdsvis Lina Hegelund Andersen,  Nicoline Engel Bjerre og Lara Erichsen

Copyright Ridehesten.com
Fællesbillede af alle finaledeltagerne i Mustang Cup 2021. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De friske og søde ponyer har virkelig gjort det flot i eftermiddagens Mustang Cup finaler, hvor der blev redet efter at opnå de bedste stilkarakterer, således, at man fik plads i den afgørende omspringning. World Cup Herning 2021 har dannet en flot ramme for finalen, som ponyrytterne har kvalificeret sig til ved forskellige stævner i løbet af året. 

Lina bedst for kategori 3
For kategori 3-ponyerne blev det Lina Hegelund Andersen, der tog sejren med Attyrory Bruce, som red fejlfrit i både hovedrunde og omspringningen. I hovedrunden opnåede ekvipagen 9,1, mens de i omspringningen blev belønnet med hele 9,4 og red i mål i tiden 29,6 sekunder. I videoen nedenfor kan I høre Lina fortælle lidt om hendes oplevelse her i Herning. 

På andenpladsen blev det Miguel Schaldemose Larsen med Celina, mens Laura Sloth Kjær med Rosa tog tredjepladsen. Fjerdepladsen blev Sille Hartvig Nielsen med Comforting Ella, mens Laura Bligaard med Klintholms Sir Jeff blev nr. 5. 

Fakta
Om Mustang Cup

Mustang Cup er en turnering for ponyspringryttere på kat. III, kat II og kat. I ponyer. Turneringen er åben for ponyryttere, der har max. rytterkategori 4 ved turneringens start, samt er kvalificeret til at ride LA og MB ved C-stævner. Der føres løbende en rangliste for turneringen og ekvipagerne opnår point ved udvalgte C-stævner. 

Startberettede ved finalen var de 15 bedste ekvipager på ranglisten i hver ponykategori. Finaleklassen afholdes som en stilspringning, hvor de fem ekvipager med højest stilkarakter, skal ride efter sejren i en omspringning, hvor de igen bliver bedømt på stil. 

Se mere om cuppen HER.

Nicoline Engel Bjerre i top i Mustang Cup
Hos kategori 2-ponyerne blev det Nicoline Engel Bjerre med Klæstrups Evita der vandt. Hun red med et enkelt nedslag i hovedrunden, men med en stilkarakter på hele 9,4 blev det alligevel til en plads i omspringningen. Her red hun fejlfrit og opnåede hele 9,6 fra dommerne. Nicoline var rigtig glad for at vinde, som I kan høre i videoen nedenfor. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen blev Emilie Sehested Boll med Flach Back, mens Silje Fersløb Grøftehauge med Svanekærs Coco tog tredjepladsen. 

Finalens fjerdeplads blev vundet af Julie Sørensen med Gyvelhøjens Coco Belle, mens femtepladsen blev Josephine Olivia Ludwig Hæstrup

Lara Erichsen vandt for kategori 1
I kategori 1-ponyernes finale blev det Lara Erichsen med Nr. 1, en pony som i den grad levede op til sit navn i dag. De red med et enkelt nedslag i hovedrunden, men da deres stilkarakter var rigtig høj, lykkedes det dem at komme i omspringningen. Her opnåede hun 9,4 i stilkarakter, og som I kan høre i videoen var hun glad efter dagens sejr. 

Silje Dalgaard tog andenpladsen i sadlen på Banagher de Bregeon, som opnåede samme stilkarakter som Lara i omspringningen, men var en my langsommere. 

Melissa Rennebod med Killinick Trigger blev nr. 3, mens Mikkel Bach Sander og Castellioni's Kondor blev nr. 4. På femtepladsen blev det Mia Halkjær Mikkelsen med Aughnacliff. 

Se alle resultater fra stævnet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner