Mix Max solgt til De Ridder

14-10-2008 06:23
Dansk Varmblodshingsten Mix Max DVH 840 er tilbage fra USA og er nu solgt af opdrætteren Jørgen Olsen til den kendte tyske hestefamilie Simons-De Ridder, hvor den 7-årige hingst skal fungere som junior-/ungrytterhest for datteren Jill de Ridder.

Jill de Ridder, der rider for det tyske juniorlandshold med FBW Disco Boy, har nu fået sin hestebestand udvidet med Dansk Varmblodshingsten Mix Max. Mix Max er efter Milan/Bajazzo xx og er opdrættet af Jørgen Olsen, der også har solgt hesten til Tyskland. Som unghingst blev Mix Max solgt de amerikansk bosiddende svenskere Ulf Wadeborn og Lars Holmberg, Californien og blev med Lars i sadlen udtaget til at repræsentere USA ved WBFSH's VM for ungheste i Verden sidste år. I marts måned i år kom Mix Max tilbage til Jørgen Olsen i Danmark med henblik på videre uddannelse og salg. Olsen fortæller til Eurodressage, at hingsten der er kåret i både Danmark og Sverige nu er klar til Prix St. Georges og har en lovende karriere foran sig. Kilde: Eurodressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner