Solgt til Nathalie via Ridehesten

19-04-2023 18:09

Annika Knudsen Lorentsen

Malene Servés føl nåede at være til salg på Ridehesten.com i mindre end 24 timer før det blev solgt til ingen ringere end Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Stutteri Horsebo

Copyright Ridehesten.com
Føllet til åbent hus hos Hesselhoej. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Ved åbent hus hos Hesselhoej blev et smart hoppeføl efter Hesselhøj Donkey Boss trukket på elitehoppen Kildemoses Kahlúa e. Milan fremvist, og efterfølgende satte Malene Servé føllet til salg på Ridehesten.com

Efter mindre end 24 timer var føllet solgt til en særdeles interessant køber, som Marlene Servé glæder sig meget over. 

– Mindre end 24 timer på Ridehesten og vores føl er allerede solgt, og så til nogle drømmekøbere. Vi ønsker stort tillykke med jeres nye stjerneføl prinsesse Nathalie og Stutteri Horsebo, skriver Malene i et opslag på sin Facebook. 

Copyright Ridehesten.com
Føllet til åbent hus hos Hesselhoej. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Moren er blandt andet føl til guldmedaljehoppe, en hingst udtaget til kåring i Herning, to fløjhopper, tre hovedpræmiehopper i Oldenburger, Fyns bedste 2-års, A- og B-heste i dressur, championats og unghestechampionatsfinalist, Blue Hors championats finalist. Flere afkom er tidligere blevet solgt til topryttere, og det samme gælder nu med føllet fra i år, som er endnu et godt resultat af en særdeles stærk hoppestamme.

Se video af føllet nedenfor. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner