Grethe Næsby
Betty Rasmussens Michellino-søn, som nu ejes og rides af engelske Laura Bechtolsheimer sejrede i går endnu en gang i Grand Prix, denne gang med et resultat på 72.681%. I klassen slog Laura og Mistral tyskerne Matthias Alexander Rath på Sterntaler-Unicef e. Sion / Manstein på andenpladsen og Nadine Capellmann på Elvis e. Espri / Garibaldi II på tredjepladsen. Hollandske Imke Schellekens-Bartels og Hunter Douglas Sunrise e. Singular Joter / Waidwerk befandt sig på femtepladsen, og danske Nathalie Sayn-Wittgenstein og Rigoletto e. Rubinstein / Rossi lå på syvendepladsen med 68.426%, og Anne van Olst på EXQUIS Clearwater e. Carpaccio / Limebrand lå på en tiendeplads med 66.638%. Rigoletto er avlet af HKH Prinsesse Benedikte, og EXQUIS Clearwater er avlet at Jens Kvist. Se alle resultaterne fra stævnet via linket i højre side.