Mindepris til Bjarne

19-06-2016 15:41

Britt Carlsen

Det var, meget velfortjent, berider Bjarne Nielsen som i dag modtog Lis Hartels Mindepris ved en festlig prisoverrækkelse under DM-konkurrencen på Broholm

Jublen skyllede ned over Bjarne Nielsen, da HKH prinsesse Benedikte begrundede valget af ham, som modtager af Lis Hartels Mindepris stiftet i et samarbejde mellem familien Hartel-Siesbye og Dressurens Venner.

Bjarne modtog prisen for sit store arbejde med dressursporten, som Dansk Varmblods disciplinansvarlige i dressur, som tidligere landstræner for junior- og ungrytterne, for sit store engagement på alle planer i dressursporten og sine kompetente speakning til internationale mesterskaber vist på tv.

Helt ukarakteristisk var Bjarne noget mundlam efter prinsessens flotte tale, men efterfølgende fortalte han, hvor beæret han er over at modtage prisen. For noget som han rent faktisk har brugt hele sit liv på. - Jeg er vældig ydmyg og tænker, der er så mange andre, som også kunne have fået denne pris, sagde Bjarne bl.a. Med prisen på de 25.000 kr. følger et smukt sølvfad, en vandrepræmie til prismodtageren, og en stor buket blomster, som Bjarne hurtig fandt anvendelse for, da han og Kimi Nielsen i dag fejrer deres bryllupsdag. 

 

 

Info

I samarbejde med familien Hartel-Siesbye har Dressurens Venner taget initiativ til at indstifte en mindepris til ære for Lis Hartel. Det sker for at sikre hendes engagement for dressursporten bliver husket fremover. indeprisen uddeles en gang årligt og består af to dele. Ud over en vandrepræmie følger et støttebeløb på 25.000 kroner fra Dressurens Venner.

Den bliver traditionen tro uddelt på Broholm i forbindelse med det danske mesterskab i dressur. Tidligere prismodtagere er Kjeld Kirk Kristiansen, Lis Lihme, Anne Grethe Törnblad, Anne og Fredrik Lütken, Vibeke Degn Andersen, Jytte Lemkow og HC Matthiesen.

Dressurens Venner en almennyttig forening, der ønsker at støtte dansk dressursport, med ed henblik på at højne kendskabet og det faglige niveau. Læs mere om foreningen på www.dressurensvenner.dk
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner