Mille og Miss Sina i top i Belgien

27-05-2023 06:37

Trine Askjær-Jørgensen

Mille Bisgaard og Miss Sina, der sidste år bl.a. deltog ved UVM i springning på Zangersheide, løb i går med sejren i en 6-års klasse i Belgien. Se video af ridtet her

Sammen med den brune KWPN-hoppe Miss Sina e. Ultimo Van Ter Moude/ Vittorio tog Mille Bisgaard med en fejlfri runde i tiden 67,58 sek. i går sejren i 6-års klassen ved det internationale stævne i Opglabbeek, Belgien.

Sidste år, da hoppen var fem år, deltog ekvipagen i UVM i springning på Zangersheide og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler for unge springheste på Blue Hors, mens de her i 2023 blandt andet har startet Scandinavian Jumping Tour. Udviklingen lader til at gå i den helt rigtige retning for den talentfulde unge hoppe. Se video af sejrsridtet nedenfor.

Klassens resultat.

Ved samme stævne red endnu en dansk rytter sig i dag til en flot placering. I den 1-stjernede unghesteklasser, der for 7-års hestenes vedkommende gik i 130 cm og for 8-års hestene i 135 cm, red Søren Pedersen og den røde hoppe Tailormade London Blue e. London/ Chacco-Blue (opdr. Tailormade Horses Aps) sig til en femteplads med en fejlfri runde i tiden 66,18 sek.

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatlister.

Video af Mille og Miss Sinas sejrsridt i dag:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner