Danske dressurryttere fører sig frem i Belgien

02-04-2022 08:03

Christine Krogh Frausing
Skribent

Fredag var en yderst spændene dag for ungrytterne og U25-rytterne i Belgien, da de i begge klasser lykkes med at sætte sig på både anden-, tredje- og fjerdepladsen, og derfor stolt kunne pryde toppen med de røde-hvide farver

Copyright Ridehesten.com
Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En del dygtige unge ryttere er i disse dage i Opglabbeek, Belgien, for at ride de store internationale dressurstævne "Dressage Festival Opglabbeek 2022". Alle ryttere har redet rigtig flotte resultater hjem, men specielt ung- og U25-rytterne har blandet sig godt i toppen. 

Blandt ungrytterne blev det til hele 4 placeringer, hvor Frederikke Gram Jacobsen tog andenpladsen med Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/ Viegaard's Come Back II. De scorede 72,696%, og fik blandt andet mange fine 8-taller igennem programmet. 

– Hun føltes så godt i dag! En lille smule træt, men hun bliver bare ved med at gøre sit bedste, hver eneste dag, skriver Frederikke Gram Jacobsen.

Copyright Ridehesten.com
Sara Aagaard Hyrm og Atterupgaards Cooper. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Tredjepladsen i samme klasse blev besat af Sara Aagaard Hyrm og Atterupgaards Cooper e. Charmeur/ I.P.S. Gribaldi, der havde international debut.  De blev belønnet med 72,225%, trods dommer C dømte lidt lavere stort set hele vejen igennem. 

Fjerdepladsen gik til Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago e. Romanov/ Blue Hors Don Schufro. De red til 71,226%, og her var det igen dommer C der trak ekvipagen en smule ned i point. Heldigvis var både dommer ved H og B imponeret, og det blev derfor til tre danske placeringer i top 4.

Copyright Ridehesten.com
Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard

Derudover blev Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliott e. Erlando/ Romanov placeret som nr. 7, med deres flotte 70,049%. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

U25-rytterne gjorde ungrytterne efter

U25-rytterne kørte videre i samme spor, og blev ligeledes placeret på anden-, tredje,- og fjerdepladsen.

Copyright Ridehesten.com
Thea Bech og Dionisos. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard

Andenpladsen gik til Thea Bech og Dionisos, der red 71,068% i hus, imens tredjepladsen gik til Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver e.  Romanov/ Don Schufro, der scorede 70,085%. 

Fjerdepladsen gik til Camilla Lærke Stubberup, der havde international debut. Hun red Grand Prix'en på Zun Dance e. Zonik N.O.P./ Eskadron, og scorede 69,787%. 

Det sker i Opglabbeek i dag

I dag rider pony- og ungrytterne deres individuelle konkurrence, imens U25-rytterne skal ride deres Grand Prix kür. Du kan se start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner