Military gik i fisk

30-08-2014 17:35

Britt Carlsen

WEG - Den danske militaryrytter Peter Flarup havde spået, at terrænbanen i militarykonkurrencen ved WEG i Normandiet ville blive noget af en opgave, og vi ville få flere trætte heste at se, det kom til at holde stik

Det var barske betingelser for militaryrytterne og deres heste i dag i terrænet ved statsstutteriet Haras Du Pin. Over 50.000 tilskuere myldrede rundt langs den knap 6 km lange terrænbane. Det kuperede terræn kostede kræfter ligesom den svampede, bløde bund trak energi ud af hvert et galoptrin. Det var dog også klart, at der var stor forskel på, hvor meget overskud hestene havde, når de nåede til banens sidste tredjedel. 

Når rytterne nåede frem til forhindring 30-31 af ialt 35, så mødte der dem en vandforhindring bestående af to smalle fisk, den ene på en opspring, og her fik vi en del styrt et voldsomt af den svenske rytter Anna Hilton, hvos hest Matrix W nærmest så ud som om den blev slået bevidstløs, Den lå forholdsvis længe i vandet, inden dyrlægerne fik den på benene og trukket hjem i stalden. Se billederne og artiklen i Aftonbladet

- Det var helt forfærdentligt derude, jeg gjorde mig mange overvejelser undervejs på ruten om, hvorvidt jeg skulle fortsætte, fortæller Peter Flarup, det kom i mål med et enkelt stop på den sidste forhindring. - Hestene hang fast i bunden, og det gjorde dem meget trætte. Jeg får en lidt dårlig start på de første 6-7 forhindringer, fortsætter Peter, men han fandt dog rytmen på banen. Den vanskelige "fiske" forhindring vagte han en alternativ rute end den direkte, men ellers valgte han stort set den direkte vej. 

- Tanken var tom, da vi nåede den sidste forhindring, og derfor får jeg stoppet. Det er ikke den bane jeg er mest stol af i min karriere. Min hest er træt, men han både spiser og drikker, og nu har vi kølet ham ned, og han ser ud til at have det fint, slutter Peter Flarup.

Dagens terrænspringning fik også ændret lidt på placeringsrækkefølgen, idet engelske William Fox-Pitt og Chilli Morning er gået i front med ialt 50,3 strafpoints foran vinderen af dressurdisciplinen Sandra Auffarth og Opgun Louvo der har 52,0 - hendes landsmand Michael Jungs urutinerede 9-års Fischerrocana FST galoperede gennem banen i en meget hurtig tid, og de ligger nu på tredjepladsen med 52,3 - hurtig tid er naturligvis lidt misvisende, idet samtlige ryttere overskred idealtiden.

Der er fortsat Tyskland som fører holdkonkurrencen foran England og med Australien på tredjepladsen. New Zealands hold blev sprængt, da kun to ryttere er tilbage i konkurrencen, bl.a. holdets kaptajn den erfarne militaryrytter Mark Todd styrtede på "Fisken". 

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen