Military Cup får nyt navn

17-02-2022 15:35

Christine Krogh Frausing
Skribent

Box4Rent Military Cup er en turnering, hvor man gennem sæsonen kan samle point til alle militarystævner, hvor de relevante klasser udbydes, og på den måde samle point til finalerne sidst på sæsonen. Turneringen afvikles i CNC90 for heste og CNCP80 for ponyer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Cuppen der førhen blot blev kaldt 'Military Cup', har fået sponsor og skifter derved navn til Box4rent Military Cup. Turneringen er en militaryturnering for både pony- og hesteryttere, og henvender sig til bredden, da målgruppen er ryttere, der er aktive i militarysporten, men som ikke er på eliteniveau. Turneringen afvikles som C-klasser, og alle stævner i sæsonen, hvor der udbydes CNC90 (hest) eller CNCP80 (pony) tæller med i Box4Rent Military Cup.

De 25 hesteekvipager og de 15 ponyekvipager, der har samlet flest point i løbet af sæsonen, kvalificerer sig til finalen. Pointene fra kvalifikationerne tages ikke med i finalen, hvor alle starter mod hinanden på lige fod. Finalerne for hest og pony afvikles som helt normale militaryklasser, hvor ekvipager med lavest starfpoint vinder. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Udelukket er ryttere, der har gennemført sværhedsgrad 3 i indeværende år, samt i 2021 og 2020. Det gælder ogsa° hvis rytter gennemfører sværhedsgrad 3 i løbet cuppens forløb. 

Finalen afvikles hos Langå Og Omegns Rideklub den 17. -18. september 2022

Find bestemmelserne for turneringen her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner