Thomas Bach Jensen
Ved Vasehus Rideklubs B-stævne i military i den kommende weekend vil der være klasser fra CNC60/CNCP60 til CNC2*. Her kan rytterne samtidig samle de første point i Nathalie Horse Care Cup, der afvikles i CNCP80 (pony) og CNC90 (hest).
Nathalie Horse Care Cup er en ny military cup, hvor der kan samles point gennem hele sæsonen (marts-september). Alle stævner, hvor der udbydes CNCP80 og CNC90, tæller med i cuppen, og der er point til alle startende. Det er de 20 hesteekvipager samt 15 ponyekvipager, der har højest point, der kvalificerer sig til finalen, der afvikles hos Haslev Køre- og Rideforening den 6. oktober. For at få adgang til finalen skal man minimum have redet to kvalifikationer på to forskellige baner.
/DRF.