Thomas Bach Jensen
Den 11. oktober 2012 tager Michæl Sinding fra Atterupgaard turen fra Sjælland til Holstebro for at fortælle om stutteriets succesfulde avl af topdressurheste og om deres erfaringer med avlsteknikken 'embryo transfer'. Det foregår kl. 19.30 på Morrevej 7 i Holstebro, og region 6 håber på en lærerig aften med en masse spændende snak om avl af gode heste. Selve medlemsmødet kommer på programmet lige efter kaffen, som i øvrigt er gratis. Tilmelding kan ske til Dorte Zacho Martinsen eller Dorte Ravnsbæk, som også gerne modtager medlemmernes forslag til Årets Avler 2012 i Region 6.