Merrald i overlegen Grand Prix sejr

11-02-2022 18:09

Christine Krogh Frausing
Skribent

Nanna Skodborg Merrald  og Anne Troensegaard har til eftermiddag redet to formidable ture i Grand Prix, der har kastet to flotte placeringer af sig, her i blandt sejren i klassen for Nannas vedkommende

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De to danske dressurryttere Nanna Skodborg Merrald og Anne Troensegaard er lige nu i Franske Le Mans, for at ride det internationale dressurstævne i to-, og tre-stjernet dressur. 

Til eftermiddag fik Grand Prix klassen en afgørelse, og det blev danske Nanna Skodborg Merrald der tog sejren, med Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack/ Donnerhall. Nanna og Blue Hors Zatchmo havde i dag deres debut på den internationale scene, og hvilken en af slagsen! De scorede i dag samlet 75,456%.

Copyright Ridehesten.com
Anne Troensegaard og Kipling TSF. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Anne Troensegaard red ligledes en flot placering i hus, da hun med Kipling TSF e. Hofrat/ Hohenstein E.H. (opdr. Peter Christensen) blev belønnet med hele 72,282%, hvilket sendte hende direkte ind på en meget flot 4. plads. 

På trods af 17 changementer fik vi alligevel scoret 72,282%, skriver Anne Troensegaard på instagram, efterfulgt af et hjerte, om hendes ridt i dag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anne hentyder til øvelsen i Grand Prix'en, hvor der skal vises 15 changementer, men hvor en glad ekvipage fik vist 2 mere end nødvendigt. 

Andenpladsen i klassen blev taget af hollandske Marieke Van Der Putten, der med Torveslettens Titanium fik 73,348%.

Kl. 18.36 rider Nanna Skodborg Merrald endnu en gang på banen i dag, når hun med  Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/ De Niro skal ride Prix St. George.

Stævnet kan live streames fra ClipMyHorse.tv, hvor du kan se de to danske ryttere ride. Startlister til i morgen kan findes her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner