Merrald glad for igen at ride Grand Prix med St. Schufro

20-06-2022 06:24

Annika Knudsen Lorentsen

Ved landsstævnet hos Ringsted Sports Rideklub red Nanna Skodborg Merrald i går til 77,267 procent i Grand Prix-klassen i sadlen på Blue Hors St. Schufro, og hun sikrede sig dermed sejren. Hun fortæller, at hun er glad for igen at ride Grand Prix i sadlen på St. Schufro

Copyright Ridehesten.com
Nanna Merrald. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I weekenden bød landsstævnet hos Ringsted Sports Rideklub foruden Pavo og Dansk Ride Forbunds championatskvalifikation på flere landsstævneklasser, og søndag var fyldt med klasser fra LA1 til Grand Prix. 

Grand Prix-klassen var stævnets sværeste klasse og her mødtes syv ekvipager i kampen om sejren. Denne gik overlegent til Nanna Skodborg Merrald, som red den 11-årige Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior til flotte 77,267 procent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Schuffi var helt fantastisk og vi fik lavet en tur uden store fejl. Jeg er ovenud lykkelig for igen at ride Grand Prix på ham, fortæller Nanna om gårsdagens ridt.

Andenpladsen i klassen gik til finske Yvonne Österholm med Ironman H e. Bordeaux 28/ Rousseau, som var eneste anden rytter der red til mere end 70 procent. Hendes score endte på 72,8 procent. 

Alle resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner