Mere guld til Carina og Blue Boy

03-07-2011 16:36

Signe Wiese

NM Middelfart | Carina Nevermann Torup hentede i dag sin 2. guldmedalje ved dette års nordisk mesterskab, hvor de danske ungryttere var helt suveræne og satte sig på de første fire pladser i kür-finalen
Copyright Ridehesten.com
Carina Neverman Torup og Blue Boy - dobbelte nordiske mestre for ungryttere. (Foto: Ridehesten.com

Mesterskabets sidste dressurklasse var ungrytternes individuelle mesterskab i kür. Vinder blev Carina Nevermann Torup, der med Blue Boy red et flot og harmonisk program. De par småkiks, der indsneg sig må tilskrives banen, der ikke just var i topform efter den megen regn, der er faldet over Middelfart i løbet af natten. Dommerne honorerede ekvipagen med 75,000%, og undervejs ekvipagen bl.a. 81% for det kunstneriske indtryk hos en af dommerne. Cathrine Dufour red sig til sølvmedaljen på Atterupgaards Cassidy. Også Cathrine red et flot program til musik, der passer fantastisk til Cassidy. Desværre havde også Cathrine lidt problemer på banen, og Cassidy mistede undervejs i programmet en pakning i den ene sko, der betød at Cathrine måtte møde op til præmieoverrækkelsen til fods. Ekvipagen score blev 73,625%. Camilla Orloff og Utah tog bronzemedaljen med 71,300% og fik bl.a. vist meget flotte 2’er changementer på volte. Camilla Ahlers Pedersen og Cavalér tog 4. pladsen med 68,250%. Se alle resultater fra stævnet via linket til højre.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner