Mavesår og sand i mave eller tarm

27-01-2023 09:51

Dansk Varmblods region 3 holder medlemsmøde med foredrag om mavesår og sand i hestens mave-/tarmsystem ved dyrlægerne Cecilie Fløgstad og Carina Thermann fra Højgård Hestehospital

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mandag den 30. januar 2023 inviterer Dansk Varmblods region 3 til medlemsmøde  kl. 19.30 på Cafe Bakkegården i Højby, hvor dyrlægerne Cecilie Fløgstad og Carina Thermann fra Højgård Hestehospital er inviteret til at fortælle om mavesår og sand i mave/tarme hos hesten.

De vil fortælle om selve problematikken, om det at have mavesår eller sand i mave/tarm. Hvad betyder det for hesten, hvilke signaler giver hesten, hvordan undersøger man det, og hvordan forebygger man. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til dyrlægerne.

Efter foredraget vil formanden give en orientering om, hvilke aktiviteter der bliver afholdt i Dansk Varmblods region 3 i forår/sommer. Hvis nogle har forslag til vedtægtsændringer, der skal behandles på Repræsentantskabsmødet i april, er det også på denne aften, der tales om det.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle medlemmer er velkommen – også Ung i DV-medlemmer. Ikke-medlemmer kan deltage i mødet med dyrlægerne for en adgangspris på kr. 100,-, der betales ved indgangen.

Adressen på Cafe Bakkegården er Svendborgvej 319, 5260 Odense S (lige ved Brugsen). Tilmelding på SMS 40270058 senest den 29. januar 2023.

Vær opmærksom, at der i Ung i DV-regi afholdes et kursus den 19. februar på Højgård Hestehospital om fodring, og disse to aftener supplerer hinanden rigtig godt. Voksne medlemmer må også komme den 19. februar.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner